Malerarbejder på fredede og <a ” title=”maler i aabenraa” href=”https://mb-maler.dk/”>bevaringsværdige bygninger
Hvad skal man vide, nå man som maler kommer i berøring med en fredet eller en bevaringsværdig
bygning? Det er ikke altid nok, at man mestrer de krævende <a ” title=”maler i aabenraa” href=”https://mb-maler.dk/”>håndværksteknikker, i mange tilfælde er
det også nødvendigt at kende de øvrige særlige forhold og regler, som knytter sig til både de fredede og
de bevaringsværdige bygninger.
Hvordan finder man ud af, om bygningen er fredet eller bevaringsværdig?
Arbejder man med en ældre bygning og er i tvivl om hvorvidt den er fredet eller bevaringsværdig, kan
man søge efter <a ” title=”maler i aabenraa” href=”https://mb-maler.dk/”>bygningen på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvor der er en særlig database over
Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Databasen rummer oplysninger om alle landets bygninger,
men hvis bygningen er fredet, eller hvis den er udpeget som bevaringsværdig fremgår det af teksten.
For de bygninger, der er fredede indenfor de seneste årtier, vil der være en uddybende
”fredningsbeskrivelse”, der fortæller om bygningens historie og om de værdier, der ligger til grund for
fredningen.
De fredede bygninger
I Danmark har vi fredet bygninger siden 1918, og i dag er der ca. 9.000 fredede bygninger fordelt på 3.500
ejendomme. Disse bygninger er udpegede på grund af deres særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske
kvaliteter. De fredede bygninger har deres egen særlige ”lov om Bygningsfredning”, der forvaltes af
Kulturarvsstyrelsen. Det er denne styrelse, der har ansvaret for at udpege de bygninger, der skal fredes,
og som skal sikre, at de fredede bygningers fredningsværdier opretholdes.
De fredede bygninger er en blandet gruppe af mange forskellige typer og størrelser – fra slotte og
herregårde til industrianlæg, husmandssteder, etageejendomme, villaer, tankstationer, mejerier og
lokumsbygninger, og tidsmæssigt spænder de fredede bygninger fra middelalderen og helt op til vores tid. Der er derfor ingen standardløsninger for, hvordan man skal istandsætte og videreudvikle de fredede
bygninger, og Kulturarvsstyrelsen tager som udgangspunkt stilling til, hvad man må i hvert enkelt tilfælde.
Man kan altså ikke sige at ”man altid skal anvende linoliemaling til fredede bygninger”, eller at man
”aldrig må anvende cement”, men man kan opstille nogle generelle retningslinjer, for hvordan man griber
arbejder på en fredet bygning an.
De traditionelle materialer
Når de fredede bygninger er beskyttede af en særlig lov og er omfattede af særlige økonomiske
kompensationer for ejerne, er det fordi disse bygninger har nogle helt særlige værdier, som man ønsker
at fastholde / videreudvikle. Nogle af værdierne er knyttede til de anvendte konstruktioner og materialer,
og derfor ønsker Kulturarvsstyrelsen som hovedregel, at malerarbejder på de fredede bygninger foretages
med de samme materialer og teknikker, der oprindeligt blev anvendt på bygningen.
